Revideret biblioteksafgift begunstiger graphic novels

Tegning af Lea Hernandez

Efter flere års lobbyarbejde, er det nu lykkedes Dansk Tegneserieråd og foreningen Danske tegneserieskabere at få ændret den gældende praksis for afregning af biblioteksafgift til tegneserier publiceret i bogform og henvendt til voksne — såkaldte ‘graphic novels’ — således at de begunstiges med samme høje afgiftsrate som andre tegneserier.

I stedet for at være klassificeret i bibliotekssystemet som ‘te’ (tegneserie) har graphic novels været designeret opstillingssignaturen ‘sk’ (skønlitteratur). Da ‘te’-kategorien udløser højere biblioteksafgift pr. side har det betydet en skævvridning for det stigende antal tegneserieskabere, der gør sig i denne form for tegneserier. Men per 1. marts revideres systemet, så graphic novels fremover vil blive kategoriseret med ‘te’-signaturen.

Nummer9 bringer flere detaljer om sagen og har taget sig en snak med hovedmændene bag det succesrige lobbyarbejde, Thomas Thorhauge, formand for Dansk Tegneserieråd, og Jan kjær, formand for Danske tegneserieskabere.

Skriv et svar