NNCORE inviterer til Nordisk tegneseriekonference

Det nordiske akademiske tegneserienetværk NNCORE inviterer nu til en stor konference i Helsinki d. 22-25 maj 2013. Der er adgang for alle, og arrangørerne søger lige nu folk, der gerne vil præsentere deres forskning på konferencen. Alle er velkomne. Det officielle Call for Papers kan læses her og her.

NNCORE blev oprettet sidste år med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Sidste efterår afholdtes således en stor åbningskonference i Odense og siden har der været afholdt en række arrangementer rundt omkring i de nordiske lande, forestået af netværkets forskellige arbejdsgrupper. Konferencen i Helsinki markerer opstartsperiodens udløb — bevillingen fra FKK var til to års drift — og er således til dels en opsamling på netværkets arbejde, men det er også en åbning mod endnu bredere forskning i tegneserier i de nordiske lande, hvor ikke blot netværkets fremtid, men selve tegneserieforskningens er på dagsordenen.

Skriv et svar