Kom til Tegneseriequiz på Storm P.-Museet

Peter Becher bjergtager Thomas Berger til Pingprisen 2012. Fotograf: Alexander Almegaard

For godt til at være sandt? Nej, det er virkelighed – og det bliver godt.

Er der noget bedre end tegneserier? Åååårh, det skulle da lige være at sidde omgivet af fellow tegneserieelskere med quiz og hygge i vildskab! Derfor inviterer Dansk Tegneserieråd hermed til en aften i godt selskab.

Vi har ladet os inspirere mere end en smule af DR’s kunstquiz: To hold dyster mod hinanden under (k)ærligt opsyn og vejledning af tegneserieconnoisseur Peter Becher.

Hold 1 består af:
Tegneserieforsker og mastermind Rikke Cortsen
Eksplosiv tegneserietegner Peter Kielland
Superheltenørd extraordinaire Marvel-Morten

Hold 2 består af:
Skarp film- og tegneserieanmelder Christian Mongaard
Superhelte-omg-spiderman-fanboy og tegneserietegner Cav Bøgelund
Tegneseriekritiker og -ven Henry Sørensen

Det vil være bittert at gå glip af så meget sjov – og derfor er arrangementet åbent for alle og ikke bare medlemmer. Men det ville nu klæde dig at melde dig ind på selve dagen (eller før), hvis du holder af tegneserier og synes, de godt kunne bruge bedre kår.

Fornøjelighederne foregår på Storm P. Museet, Frederiksberg Runddel
søndag den 27. januar kl. 17 (vi slutter ca. kl 19).

Kom og hep på hold, folk, hygge og tegneserier.

Vel mødt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *