You are currently viewing 2012 i tal

2012 i tal

For tredje gang har Dansk Tegneserieråd udarbejdet en hvidbog, Tegneserier i Danmark. Statusrapport 2012, som blev uddelt på rådets generalforsamling i sidste uge og oplister blandt andet årets udgivelser, striber i dagblade, støtte og priser.

Med tre år at sammenligne mellem tegner der sig nogle tendenser. Der udkom i 2012 både færre danske og udenlandske tegneserier end de foregående år, men nedgangen i forhold til 2011 er marginal, og 2013 forventes at vise en stigning på grund af Copenhagen Comics, der sædvanligvis afstedkommer en bølge af titler.

Mest markant er antallet af mangaudgivelser faldet med 80% på to år, og faldet lader i øvrigt til at fortsætte i år. Således vil ingen af Carlsens adskillige serier være tilbage ved årets udgang.

Ser man til gengæld på uddelingen af offentlig støtte til tegneserier, var 2012 et ukarakterisk positivt år med en samlet støtte på lige over en million. Dog var det både hvad angår støtten og udgivelserne et kønsmæssigt enddog meget skævt år.

Der er flere detaljer at hente i Tegneserier i Danmark. Statusrapport 2012, som koster 80 kr (henvendelse til forlaget Fahrenheit) og udsendes gratis til medlemmer af Dansk Tegneserieråd. Rapporten kan også læses ovenfor.

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Dan

    Hvem er det man skal henvende sig til med forslag, ros og gode ideer?

Skriv et svar