Politisk satire på Copenhagen Comics

Tegneserie v. Erik Petri

Tegneseriefestivalen Copenhagen Comics planlægger i samarbejde med Danske Bladtegnere en udstilling om politisk satire i tegneserieform til sommerens festival, der afholdes 1-2 juni i Øksnehallen, København. Udstillingen, der arrangeres af bestyrelsesmedlem i Dansk Tegneserieråd Marianne Eskebæk Larsen, har brug for bidrag.

Invitationen lyder således:

Politisk satire i rammer. Rammer politisk satire?

Er du etableret tegner eller spirende spids pen og kan du ikke lade være med at mene noget om den førte politik? Så deltag i Copenhagen Comics tegneserieudstilling om politisk satire den 1. & 2. juni 2013 og vær med til at vise en ny vej for fremtidens bladtegning.

Udstillingens mål er at nedbryde rammer – helt bogstaveligt – og vise aktuel politisk satire, som bladtegnere gør bedst, men foldet ud i mere end én ramme/rude. Hvad sker der, når bladtegningen leger med tegneseriens format?

Det betyder, at bidrag med kun ét billede ikke vil blive accepteret.

Copenhagen Comics udstillingsgruppe vil sammensætte udstillingen med de 25 bedste bidrag. Der forventes samtidig at blive trykt et katalog. Indsend dine tegninger (min. 1 max. 3) i pdf format A3 størrelse til marianne.eskebaek@dansktegneserieraad.dk

Deadline tirsdag den 15. april kl. 10:00

Kom i glas og ramme og vær med til at inspirere og sætte dagsordenen for morgendagens politiske satire!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *