Blixenprisen udvider med ny tegneseriekategori

Dansk Tegneserieråd har taget initiativ til ‘Blixenprisen for årets tegneserie”, som fra og med næste prisuddeling bliver en fast, tilbagevendende kategori i bogbranchens store prisfest. Prisen er på 15.000 kroner, som Danske Tegneserieskabere og Dansk Tegneserieråd sammen sponsorerer.

Formålet med prisen er at forankre tegneserieudgivelser som en naturlig del af den brede bogkultur, og gøre opmærksom på tegneserier udenfor tegneseriekulturen.

Prisen har en fundats, og en skiftende jury på tre medlemmer vil fra år til år nominere tre værker og kåre en vinder. I år består juryen af journalist og kritiker Kristian Lindberg fra Berlingske Tidende (udpeget af Danske Tegneserieskabere), skribent og kritiker Felix Rothstein (udpeget af Dansk Tegneserieråd) samt tegner Tomas Björnsson, udpeget af Blixenprisens arrangører.

Blixenprisen for årets tegneserie bliver uddelt sammen med de øvrige Blixenpriser under gallashowet 19. maj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *