Vi søger en frivillig projektleder med lyst til – og gerne erfaring med – at planlægge og afvikle events.
- Er du skarp til planlægning?
- Kan du have overblikket over afviklingen et awardshow?
- Har du det fint med at organisere topengagerede frivillige?
- Har du lyst til at få en flyvende start og et stort netværk i det danske tegneseriemiljø?
Pingprisen er Danmarks største awardshow for tegneserier. Den bliver uddelt hvert år i en række kategorier. Prisen har en enorm betydning for tegneseriemiljøet, uddelingen er en hyggelig blanding af shiny awardshow og nede på jorden-fest med god stemning og fællesskab.
Om dig
Vi søger dig, der kan være projektleder – Pingchef – for planlægning og afvikling af awardshowet Vi søger dig, der kan være Pingchef. En projektleder med ansvar for planlægning og afvikling af awardshowet, planlagt til afholdelse på Islands Brygges Kulturhus i København den 7. juni 2025. Din opgave bliver at være tovholder for alle de frivillige, toptunede arbejdsgrupper som udgør Team Ping og som står for hver deres del af opgaven.
- Du skal have erfaring med at organisere, planlægge og afvikle events.
- Du er god til at kommunikere digitalt både skriftligt og på Zoom – vores frivillige er spredt geografisk, så størstedelen af planlægningen foregår online.
- Du har erfaring med at administrere et budget.
Alle andre frivillige på holdet er erfarne og har haft samme opgave i årevis – de ved, hvad de skal. Det, vi mangler er dig, der leder, fordeler og samler trådene. Pingprisen, herunder Team Ping, hører til under Dansk Tegneserieråd, der i samarbejder med tegneserietidsskriftet Nummer9 afvikler prisuddelingen.
Den afgående Pingchef er klar på at overdrage viden og hjælpe med tvivlsspørgssmål, ligesom hele Team Ping står klar til at udføre gøre opgaver. Nok er det frivilligt, men vi er sammen om det.
Det får du ud af det
At være Pingchef giver god mulighed for at flexe kompetencer indenfor projektledelse, koordinering og teamwork. Det giver også en unik chance for at udvide dit netværk og skabe relationer i tegneseriebranchen. Du kan udfolde din kreativitet og sætte din egen personlige præg på Pingprisen, samtidig med at du har det sjovt og føler dopaminen ved at se et vellykket event blive en realitet.
Jobbet indebærer typisk følgende opgaver:
- Planlægning og organisering: Udvikle idéer til aftenens underholdning, lave tidsplaner for bl.a. nomineringsprocessen op til samt strukturere arrangementet.
- Koordinering: Samarbejde med andre frivillige og partnere såsom event-facilitator, DJ, fotograf mv. for at sikre, at alle aspekter af eventet fungerer.
- Budgettering og ressourcestyring: Opfølgning på sponsorater og fonde sammen med ledelsen, samt sikre at materialer og udstyr er på plads for det givne budget.
- Kommunikation: Samarbejde med PR-teamet om at promovere arrangementet via sociale medier, plakater eller pressemeddelelser og holde deltagere opdateret.
- Logistik og afvikling: Sørge for, at alt fungerer under selve arrangementet, og håndtere uforudsete udfordringer.
Det kræver en god evne til at samarbejde, da du kommer til at have en stor flok engagerede frivillige i ryggen. Det er en helt perfekt mulighed for at gøre en forskel i det danske tegneseriemiljø.
Sådan søger du
Send en mail dit CV og lidt om dig selv til info@dansktegneserieraad.dk. Vi søger en Pingchef hurtigst muligt og holder løbende samtaler.
Praktisk information
At være Pingchef er (for nu) frivilligt arbejde. Du kan selv være med til at påvirke, hvordan og hvor vi søger fondsmidler. Det er vores prioritet at disse omfatter lønning af Pingchefen, men det afhænger i denne omgang af den konkrete fundraising.
Du skal regne med at bruge ca. 5 timer om ugen i gennemsnit, med få timer i starten og mange flere i måneden op til afviklingen af prisen den 7. juni. Du skal være forberedt på, at være ansvarlig for forberedelsen af arrangementet i ugen op til afvikling, og kunne holde fysiske møder i Kulturhuset, ligesom du skal være til stede hele den 7. juni under afviklingen.
Team Ping tæller 18 andre frivillige, der bl.a. står for nomineringsproces, jury, kommunikation, presse, grafik, web, statuetter og baren mens Islands Brygge har tekniker til rådighed, som kender showet.