Billeder fra Tegneseriebeats III


Torsdag aften bød Dansk Tegneserieråd og Vega for tredje gang på Tegneseriebeats i Vesterbros Ideal Bar. Tre tegnere improviserede live til musik af DJ TribleMe. Det drejede sig om Ib Kjeldsmark, Cav Bøgelund og Mikkel Sommer. Sammen og individuelt blev de konfronteret med udfordringer af aftenens konferencier, Thomas Thorhauge, som sørgede for at holde dem til ilden.

Kjeldsmark i Carlsens streg

Lige som sidst var Frederik Høyer-Christensen på pletten med sit kamera, og som noget særligt var en fjerde tegner, Annette Carlsen, til stede og dokumenterede begivenheden i sin skitsebog. Et uddrag kan ses ovenfor, mens fotografierne følger: (mere…)

Fortsæt med at læseBilleder fra Tegneseriebeats III

Ron Regé, Jr. gæster Tegneseriebeats og taler på KU


Den amerikanske tegner Ron Regé, Jr. gæster i næste uge Danmark og deltager i hele to arrangementer i Dansk Tegneserieråds regi.

Tirsdag d. 27 vil han være at finde i samtale med Christoffer Zieler og præsentere et billedshow om sit arbejde på Københavns Universitet, i Institut for Kunst- og Kulturvidenskabs bar (lokale 21.0.17), kl. 16.30. Der vil være billige drikkevarer til salg. Facebook.

Torsdag d. 29 deltager han i anden udgave af den tilbagevendende event, Tegneseriebeats (se billeder fra første omgang her). Facebook.

Her er pressemeddelelsen: (mere…)

Fortsæt med at læseRon Regé, Jr. gæster Tegneseriebeats og taler på KU

Tegneseriebeats: fotoreportage

[Billede fjernet på anmodning af kunstneren.]

Vor mand Mads Bluhm var på pletten i Ideal Bar i går aftes, da Dansk Tegneserieråd og musikhuset Vega i samarbejde præsenterede første udgave af Tegneseriebeats. Rikke Villadsen, Philip Ytournel og Christoffer Zieler tegnede mens DJ M. Dejean styrede stålhjulene og Cav Bøgelund mikrofonen. Flot fremmøde, god musik og sprudlende tegnekunst! (mere…)

Fortsæt med at læseTegneseriebeats: fotoreportage