Pingprisen 2013 uddeles den 1. juni i Lille Vega. Dørene åbner klokken 19.00 og fra 20.30 til 23.50 fejres det bedste, den danske tegneserieverden har at byde på – med rød løber, fakkellys og generel bling.
TV-personlighed Anders Lund Madsen vil igen styre ceremonien og gøres igen selskab af Ping-gruppens egen Felix Rothstein, mens kåringerne i de seks priskategorier, samt den store ærespris, vil blive varetaget af særlige gæster. Dertil kommer DJs, livemusik fra duoen Too Young to Die og spektakulær livetegning!
Billetsalget er startet. Billetterne koster kr. 92 og kan købes på Billetnet.
Og selvom der i år er gjort plads til flere gæster i Lille Vegas sal, opfordres interesserede til at sikre sig billetter mens tid er for at undgå at gå forgæves, som det skete for mange sidste år. Husk på, at Pingfesten samtidig er lørdagens store fest for deltagerne i tegneseriefestivlaen Copenhagen Comics. Der bliver run på!
Og bemærk, at medlemmer af Dansk Tegneserieråd har adgang til nedsat billetpris. Email venligst arrangørerne med dit navn på medlemspris@pingprisen.dk og indbetal derefter kr. 70 på Dansk Tegneserieråds kontonummer 2107-6882 732 957. Du vil derefter være skrevet i døren på aftenen. Hvis du ikke er medlem, så meld dig endelig ind og få samtidig din Pingbillet til reduceret pris.
Pingprisen varetages af Nummer9 i samarbejde med Dansk Tegneserieråd og Storm P.-museet. Du kan læse meget mere om årets Pingpriser på Pings hjemmeside og Facebook, samt følge #Pingprisen på Twitter.
Video ovenfor: Pingprisen 2012 (Frigge Volander og Emil Aagaard)
Mailadressen virker ikke:( Fik følgende besked igen:
Google tried to deliver your message, but it was rejected by the server for the recipient domain pingprisen.dk by pingprisen.dk. [77.66.30.206].
The error that the other server returned was:
550 No Such User Here
Ach! — vi undersøger straks sagen!
Perfekt! Vil nemlig meget gerne med;)
Det skulle gerne virke nu. Vi glæder os til at se dig!
Det som Malene skrev. Men jeg har ikke tjekket om det virker i dag.
Det gør det, så skriv endelig.
Det virker nu;) Er tilmeldt, glæder mig!