Dansk Tegneserieråd har 10-års jubilæum

Dansk Tegneserieråd har 10-års jubilæum

Dansk Tegneserieråd fylder 10 år, det er vi stolte af, og det skal sørme markeres. Derfor har vi fået den fantastiske tegner Simon Bukhave til at lave et brag af en plakat.

Hvis du er medlem af Dansk Tegneserieråd kan du få en plakat ganske gratis, hvis du møder op til vores jubilæumsreception på lørdag kl. 14 på Copenhagen Comics. Hvis du ikke er medlem endnu, kan du melde dig ind på stedet eller gøre det her.

Den er blå og pink og kun trykt i 100 eksemplarer. Den er desuden trykt med metoden risoprint som er for feinschmeckere. Men hvad er det lige med motivet? Hvem er personen på plakaten, hvad er det med de stikkende roser, og hvorfor splitter han/hun sig i flere?

Det har vi spurgt Simon om.

Se flere fotos af plakaten på Simons Facebook-profil.

“Plakaten skulle selvfølgelig være en tegneserie, når den var til Dansk Tegneserieråd, og jeg ville gerne lave noget, der handlede om det, at tid kan være elastisk og ambivalent i tegneserier, og jeg ville også gerne blande tid og sted sammen, så det ikke var helt tydeligt hvad, der var hvad. Derfor er der ingen lodrette rammeinddelinger, når vi er inde i huset,” forklarer Simon.

Hvorfor er der flere udgaver af personen?

“Personen kommer ind ad døren, og enten kloner hun sig, eller også ser vi fem forskellige tidspunkter, eller måske fem forskellige muligheder. Jeg har også forsøgt at gøre miljøet og det overordnede tidspunkt udefinerbart ved at tegne et hus, som ser lidt moderne og funktionelt ud, men ellers ikke siger noget om, hvor i verden vi er, bortset fra, at det er forfaldent og at et tornekrat er vokset op omkring det, ligesom i Tornerose.”

Det er nogle bidske roser, du har tegnet. Er det en indre eller ydre kamp?

“Det med at der skal være et tornekrat, som man skal kæmpe sig igennem og rives til blods af, det har vel noget at gøre med, at det er meget, meget vigtigt, at komme ind til huset. Eller også har hun kæmpet sig igennem tornekrattet af en anden grund og huset er en redning. Det ved jeg ikke. Jeg ville også gerne have, det var lidt svært at finde ud af præcis hvilken type personen i historien var. Den for store regnfrakke, hætten og masken, synes jeg gør det svært at alders- og kønsbestemme hende. Eller ham. Jeg tænker hende, men det er der vist ikke nogen åbenlys grund til. Og masken må gerne, udover at den anonymiserer hende, lede tankerne hen på science fiction og katastrofe.”

Plakaten er trykt som et risografi. Hvad er nu det for noget smart noget?

“Når man trykker et risografi, laver man en master til hver farve, og så trykker man, i det her tilfælde, først den lyserøde farve på 100 stykker papir. Så laver man en ny master med det motiv, som skal være blåt, sætter en blå farvetromle i maskinen, og så lægger man det samme papir tilbage i maskinen og trykker det blå motiv ovenpå det lyserøde. Derfor er der ikke to tryk, som er nøjagtigt ens. Papiret forskubber sig måske en smule og mån får den mispasning som er en del af charmen ved den slags tryk. Risografier har en særlig stoflighed, som jeg godt kan lide, og vi har trykt denne her plakat med raster, som et gammelt avisfoto, og det forvandler blyantstegningen til noget helt nyt. Det er Officin i Sydhavnen, der har trykt den og tålmodigt har svaret på alle mine spørgsmål, så jeg nu kan forklare nogenlunde, hvordan det fungerer.”

Det lyder virkelig fedt. Det er en fantastisk plakat!

Kom forbi vores reception på lørdag kl. 14 på Copenhagen Comics og få et signeret eksemplar af plakaten.

Vi har kun 100 stk og det er først til mølle.

Luk menu