Dansk tegneserie fylder 100 år 7. marts


De fleste 100-årige døjer med en vis afmatning – men med dansk tegneserie er det lige omvendt. Den kommercielle guldalder er ganske vist forbi, men tegneserien bevæger sig elegant ind i sin modenhed. I takt med at salgstallene er faldet, er kreativiteten og opfindsomheden eksploderet.

På mange måder er 2013 det perfekte år for den danske tegneserie at fylde 100 – tegneserieuddannelsen åbner og lægger grund til en helt ny måde at udvikle danske tegneserietalenter på. Samtidig er det året, hvor Storm P.-museet overtager en omfattende samling af danske udgivelser – og så er cirklen ellers komplet.

Det var nemlig Storm P., der stod bag Danmarks første tegneserie. De 3 smaa mænd og Nummermanden fik deres egen serie den 7. marts 1913, og selvom det er en sandhed med modifikationer hersker der konsensus om, at det var den første tegneserie i Danmark. Siden skabte Storm P. den mere kendte Peter og Ping.

Siden har dansk tegneserie været stærk hos familierne med bl.a. Poeten og Lillemor, begejstret børn over hele verden med Rasmus Klump og gået Frankrig og Belgien i bedene med Valhalla, albumserien om de nordiske guder, og fået stor samtidskunst med Nikoline Werdelin.

I dag er de store salgstal historie, og tegneserien er præget af nicher. Det betyder dog på ingen måde, at den er skjult. De fleste kan nok kaste en genkendende nik i retning af Wulffmorgenthalers populære avisstribe, ligesom mange mere eller mindre frivilligt har været udsat for en vis dosis manga – japansk tegneserie. Samtidig er interessen for den kunstneriske og mere personlige tegneserie i form af graphic novels og blogtegneserier i en rivende udvikling.

Vi i Dansk Tegneserieråd tror på, at dansk tegneserie har sine bedste år foran sig, men vi tøver ikke med at hæve glasset i respekt for historien og udbrede et højt ”den længe leve.” Tegneserien fylder 100, og aldrig før har den været så spændende.

I anledningen holder Storm P.-museet reception torsdag den 7. marts, hvor fødselaren De tre smaa Mænd og Nummermanden genudgives af forlaget Alvilda. Det er kl. 16-17.30.

DANSK TEGNESERIE PÅ 2 MINUTTER:

Starten – De 3 smaa mænd og Nummermanden
De små mænd fik deres egen serie den 7. marts 1913, og nummermanden kom til seks uger senere. Serien udmærker sig ved en visuel og fortælleteknisk klarhed, som rummer alle de karakteristika man normalt forbinder med tegneserier: fire rammer, der viser et forløb eller en gag, hvor pointen falder til sidst (sådan ser avisstriber af i dag stadig ud), ikoniske, karikerede og genkendelige figurer og den klare, enkle og spændstige streg, som ikke er langt fra den senere Tintin. De 3 små mænd og nummermanden er derfor et fantastisk flot og levende udgangspunkt for den danske tegneserie.

Hele familiens avisstriber
Danske dagblades behov for striber blev motor for udviklingen i flere årtier. Den centrale trend var familie- og børnetegneserier som fx Hanne Hansen (Arne Ungermann, 1935-1958), Carlt (Holger Philipsen, 1940-1961), Far til fire (Ole Engholm, 1948-1971), Livets gang i Lidenlund (Henning Gantriis, 1953-1988) og Poeten og Lillemor (Jørgen Mogensen, 1950-2003). Mest udbredt er imidlertid helt tekstløse stribe Ferd’nand (Henning Dahl Mikkelsen alias Mik 1937-1982, kører stadig med andre tegnere), som er trykt i aviser i over 30 lande.

Den kendte, danske bjørn
Udenfor Danmarks grænser er det utvivlsomt Rasmus Klump, der mere end et halvt århundrede efter sin start, fortsat er dansk tegneseries mest berømte figur, bestilt af PIB (Pressens Illustrationsbureau) af Per Carlsen i 1951. Ægteparret Carla og Vilhelm Hansens 37 bøger om den hyggelige bjørn og hans venner er udgivet på over 20 sprog.

Den fransk- belgiske albumtradition
I tresserne og halvfjerdserne begynder den meget stærke albumtradition fra Frankrig og Belgien at påvirke den danske tegneseriebranche, hvor et ønske om at lave en dansk Asterix fører til Valhalla (påbegyndt 1979), serien om de nordiske guder af Peter Madsen og Henning Kure m. fl. To år før lavede Claus Deleuran Rejsen til Saturn, som i tegneseriekredse ofte opfattes som det bedste danske tegneserieværk, som samtidig fremhæves som noget særligt ’dansk’, skønt den tidlige påvirkning fra amerikanske Carl Barks og Robert Crumb er tydelig.

Guldalderen og den gyldne dame
1980erne er den store kommercielle guldalder, hvor tegneseriealbums, -hæfter og -bøger storsælger, og mange danske tegneserieskabere træder i karakter. Det er også her at den måske mest anerkendte tegneserieskaber, Nikoline Werdelin, træder i karakter, da hun vinder Politikens tegneseriekonkurrence med den skarpe samtidshudfletning Café, som senere udskiftes med den væsenbeslægtede Homo Metropolis, der stadig kører dagligt i Politiken.

Tegneserien blev en (SPÆNDENDE) niche
I dag er tegneserien et vitalt nichemedie, især internationalt, hvor man taler om en ny guldalder i forhold til kvalitet og diversitet. I Danmark lever striberne stærkt videre i Wulffmorgenthalers striber af samme navn og Morten Ingemanns storsælgende lumre striber Og det var Danmark. Samtidig er der en voksende interesse for den kunstneriske og mere personlige tegneserie, herunder graphic novels og blogtegneserier, som man kan sige at krøllede skikkelser som Peter Kielland-Brandt og Rune T. Kidde står som en slags faddere til.

Ovenfor: Dansk Tegneserieråds formands ‘covernummer’ af en klassisk stribe med De 3 smaa mænd og nummermanden.

En tanke om “Dansk tegneserie fylder 100 år 7. marts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *