Tegneserier på Bogforum

Thomas Thorhauge i aktion på tegnevæggen i 2013.
Thomas Thorhauge i aktion på tegnevæggen i 2013.

På Bogforum i Bella Center, København d. 7–9 november rejser tegneserieområdet sig for tredje år i træk, stadig som et samarbejde mellem Danske Tegneserieskabere, Pingprisen, Copenhagen Comics, Blågårdens bibliotek og Dansk Tegneserieråd. Vi er stolte af det mest ambitiøse program hidtil med paneler, livetegning og spændende interviews – se programmet nedenfor og find videre omtale af både deltagere og events på bogforum.dk.

PROGRAM

FREDAG

Kl. 14:00
Monstrenes herre, John Kenn Mortensen, tegner skrækindjagende monstre ud fra publikums værste mareridt. Det bliver topsjovt. For børn og barnlige sjæle.

Hele dagen
Tegneseriekonkurrence v. Jan Kjær og Stine Spedsbjerg – Spids blyanten og kom og vis, hvad du duer til. Der er en heftig præmie at vinde.

Tegnevæg. I dag tegner blandt andet Palle Schmidt, Mårdøn Smet, Jan Kjær, John Kenn Mortensen og Peter Madsen – se det fulde program her.

LØRDAG

Kl. 12:00
Studerende fra Danmarks eneste tegneserieuddannelse Grafisk Fortælling skaber improviserede tegneserier til lækre beats ledet af Cav Bøgelund.

Kl. 13:15
Klaus Rothstein taler med Lars Horneman om tegneserielangdigtet Når jeg ikke er til stede. Om arbejdsprocesser. Om at bruge sig selv. Om København som kulisse.

Kl. 15:00
Cav Bøgelund taler med Stine Spedsbjerg, Signe Parkins og Sarah Glerup om selvbiografiske tegneserier og det virkelige liv.

Hele dagen
Tegnevæg. I dag tegner blandt andet. I dag tegner blandt andet Henning Larsen, Maren Uthaug, Peder Riis, Thierry Capezzone, Ina Korneliussen, Rune Ryberg, Signe Parkins og elever fra Grafisk Fortælling – se det fulde program her.

SØNDAG

Kl. 11:00
Jan Kjær, tegneren bag Taynikma og Nomerne, giver tips til, hvordan du tegner dynamiske og udtryksfulde figurer. Alder: 8+.

Kl. 12:00
Peter Madsen, Søren Mosdal, Susanne Clod Pedersen og Thomas Mikkelsen taler om at omsætte de stolte vikinger til den tegnede side. Merete Pryds Helle interviewer.

Kl. 13:15
Hjælp Erik Petri med at designe superskurke til Antboy-universet live. Det hele styres af Antboys forfatter Kenneth Bøgh Andersen.

Kl. 14:00
Satiriker Mikkel Andersson jonglerer de revsende satiretegnere Maren Uthaug, Frank Madsen, Johan Krarup og John Kenn Mortensen.

Kl. 16:00
Erik Svane og Thierry Capezzone interviewes af Anders Lund Madsen om arbejdet med at omsætte Dronning Margrethes liv til tegneserie.

Hele dagen
Tegnevæg. I dag tegner blandt andet. I dag tegner blandt andet Thomas Mikkelsen, Tatiana Goldberg, Cav Bøgelund, Johan F Krarup, Frank Madsen, Sussi Bech, Thomas Thorhauge, Erik Petri, og Søren Mosdal – se det fulde program her.

Skriv et svar