Indkaldelse til generalforsamling

Året har budt på flere berigende møder mellem menneske og tegneserie. Og en enkelt Søren Ryge.
Året har budt på flere berigende møder mellem menneske og tegneserie. Og en enkelt Søren Ryge.

Vi i Dansk Tegneserieråd afholder årets generalforsamling tirsdag den 18. marts klokken 19

Sted:
Storm P. Museet
Pile Alle 2
2000 Frederiksberg

Dagsorden:

Årsberetning
ved formand Thomas Thorhauge, suppleret af andre
– Om Dansk Tegneserieråds formål
– Tegneserieuddannelsen
– Pingprisen
– Storm P.-museet
– Copenhagen Comics og arrangementer
– Hvidbog
– Kommunikation og hvervning af medlemmer

Regnskab
ved kasserer Paw Mathiasen

Indkomne forslag
Vi opfordrer vores medlemmer til at deltage aktivt. Forslag skal sendes til info@dansktegneserieraad senest tirsdag den 25. februar.

Fastsættelse af kontingent
v. kasserer Paw Mathiasen

Valg af bestyrelsesmedlemmer

Valg af revisor

Spørgsmål fra salen

Der vil på generalforsamlingen være mulighed for at melde sig ind eller forny sit medlemskab i Dansk Tegneserieråd og dermed bl.a. opnå stemmeret.

Vi opfordrer på det kraftigste til at tegne et medlemskab – vi er en meget lille forening, og hvert medlemskab gør en stor forskel.

Skriv endelig til os på info@dansktegneserieraad.dk hvis du har tilføjelser til dagsordenen, kommentarer eller forslag.

I ØVRIGT:
Hvis nogen har udgivelser, de tænker, vi kunne have overset i arbejdet med hvidbogen, hører vi meget gerne fra jer hurtigst muligt. Kontakt samme mail som ovenstående.

Vi glæder os til at se jer!

De bedste hilsner

Dansk Tegneserieråd

Skriv et svar