Post-Ping


Af Cav Bøgelund for Nummer9.dk

Pingprisen 2012 er som bekendt overstået, statuetterne er uddelt, gæsterne gået hjem, og Vega er ryddet for fede tegneserier. Nummer9 har snakket med arrangementets bagmænd, koordinatorerne Ida Dybdahl og Nana Sø, juryformand Erik Barkman (jurybarkman?) og Dansk Tegneserieråds formand, Thomas Thorhauge, som her sætter sidste punktum for prisuddelingen.

Ida Dybdahl, tillykke med genfødslen af Pingprisen! Udefra virkede det som alt kørte og klappede helt perfekt, hvordan oplevede du aftenen?

– Det er svært at forudsige hvordan stemningen på sådan en aften bliver – lige indtil dørene åbner, er sådan noget jo sygt nervepirrende som arrangør. Og på det punkt er jeg stadig lidt blæst omkuld og der svirrer stadig en lille lykkefølelse rundt i maven på mig! For det var helt utrolig fedt at opleve Lille Vega fyldt til randen af glade, deltagende, sjove, dygtige og varme mennesker, der allesammen var kommet for at fejre tegneserien.

Hvad var aftenens højdepunkt for dig?

– det hele var fantastisk, men efter tre store fadøl sad følelserne uundgåeligt lidt uden på tøjet, da Nicolas Bro overrakte æresprisen til Søren fra Fantask, og musikken spillede, og Emil og Frigges flotte filmmateriale med gamle Fantask-fotos kørte i baggrunden.

Nana Sø, også tillykke til dig! Hvad var dit yndlingsøjeblik?

– Jeg tror faktisk, at det var da intromusikken bragede ud i Lille Vega. Der var mit arbejde slut, og derfra var ikke nogen vej tilbage. Det var lidt som at sidde øverst i ‘Det Gyldne Tårn’ i Tivoli: vildt angstprovokerende, spændende – og fulgt af en fed forløsning! Da showet var færdigt, var jeg varm i kinderne og lykkelig! ALT klappede som det skulle, takket være verdens sejeste hold bag!! Jeg er grøn som projektkoordinator, og jeg frygter, at jeg aldrig kommer til at opleve SÅ stabilt og engageret et hold, som alle Ping’erne har været…

Erik Barkman, du var mere involveret i juryarbejdet end med koordineringen af aftenens show. Hvad husker du som højdepunkt?

– Højdepunktet for mig var måske det bragende bifald, der ledsagede udnævnelsen af “Glimt” til årets danske tegneserie – fantastisk at se en tegneserie udløse dén slags entusiasme. Bortset fra det var det selvfølgelig et vigtigt delmål med prisuddelingen at give medierne anledning til at lave noget tegneseriedækning,og det synes jeg også lykkedes: Store artikler i Information og Politiken, dækning fra P1, P3, P4 og 24syv – to gange, endda – samt TV2 Lorry og DR.

Thomas Thorhauge, showet startede jo med at Felix Rothstein fortalte Anders Lund Madsen, at det hele var din ide, men at du kom til at sætte det her projekt i søen med MEGET kort varsel. Er det mere held end forstand, at det gik så godt?

– Jeg vil kort sige, at Ida og Nana og deres folk sørgede for at gøre Ping 2012 17-18 gange federe end jeg havde forestillet mig i min vildeste fantasi, dengang jeg sad på min tegnestueplads og kiggede Ida Dybdahl bestemt og dybt i øjnene, og sagde “vil du stå i spidsen for et tegneserieawardshow?”. Med hensyn til held og forstand, vil jeg godt gøre mig umage med at forklare en sammenhæng: jeg er meget, meget glad for at hele tegneseriebranchen har støttet op om initiativet, og jeg er glad for at se så mange forskellige mennesker – for tegneseriekulturen er jo i sandhed ved at blive en mangefacetteret størrelse – dukke op. Men for at lave sådan et arrangement, som bare SKAL køre på frivilligt arbejde, stor entusiasme og stor ansvarsfølelse, kunne det nok ikke være gjort anderledes. Hvis nogen kan huske det, er der en megafed Anders And-historie af Carl Barks, hvor Grønspætterne skal konkurrere med Gærdesmutterne om brobygning, hvor Rip, Rap og Rup til sidst bliver tvunget til at bygge “sidste-udvejs-broen” på nul-komma-fem. Sådan var det lidt med Pingprisen …

Fotos: Niels Larsen

Skriv et svar

Luk menu