Støtte til tegneserier i Kunstrådets efterårsuddeling 2010 — Opdateret!

Statens Kunstråds Litteraturudvalg har netop offentliggjort efterårets støttebevillinger, både puljen med “De generelle midler”, som tegneserier hører under, og den indtil for nylig afviklingstruede “Biblioteksafgiftspulje”, som kun uddeles én gang om året (i modsætning til de generelle midler, der uddeles to gange).

Tre tegneserieprojekter – Rasmus Bregnhøis And oplever, Niels Rolands Verdens undergang og Kasper Syhlers Faith and a .45 – har modtaget støtte fra puljen med de generelle midler. Projekterne er tilsammen tildelt kr. 175.000.

I Biblioteksafgiftspuljen er kun navne offentliggjort, og derfor kan det ikke med sikkerhed konstateres hvad der er tegneserierprojekter, og hvad der ikke er. Vi kan dog fastslå, at Rasmus Svarre, har fået støtte til Kensington – en grafisk roman (i det nye år vil man på selvsamme site kunne følge arbejdsprocessen med projektet på en ny blog på Nummer9.dk). Også Simon Bukhave og Teddy Kristiansen har som Svarre modtaget kr. 100.000 hver, og i hvert fald er førstnævntes projekt tegneserierelateret.

Biblioteksafgiftspuljen uddeler arbejdslegater i størrelsesordenen 100.000-150.000 kroner, og er derfor indlysende en noget mere attraktiv kilde til støtte.

Illustration fra Rasmus Bregnhøi og Oskar Ks Lille Miss Nobody.

Skriv et svar