På Nummer9 kan man nu læse Matthias Wivels reportage fra weekendens Oslo Comics Expo. Hermed nogle uddrag:
Norge kan på mange måder sammenlignes med Danmark, når det kommer til vore landes tegneseriekultur, der på hver sin måde fortsat er ret ukonsolideret. Ikke mindst når det kommer til undergrunden er de to lande sammenlignelige — et håndfuld stærke græsrodsforlag står fortsat for talentudviklingen og som garanter for mange af de bedste udgivelser. Hvor disse i Danmark først og fremmest hedder Aben Maler og Fahrenheit, har Norge Jippi og No Comprendo (og sidstnævnte kunne i år — ligesom Fahrenheit i fjor — fejre 20-årsjubilæum.
Forskellen på Norge og Danmark er, at vore naboer mod nord har en større national mainstream i kraft af stribeformatets brede popularitet og at tegneserien generelt er stærkere konsolideret i kulturen som sådan. Hvor Kunstrådet i Danmark årligt tildeler et ganske svingende beløb til tegneserieproduktion fra en pulje, der er målrettet litteraturen mere bredt, råder den særlige tegneseriepulje i Norge over mere end to millioner kroner. Dertil kommer, at man netop har fået indført en indkøbsordning til bibliotekerne, der hvert år øremærker yderligere to millioner kroner i støtte til at samtlige af landets biblioteker opkøber en række udvalgte tegneserier, hvilket sikrer disse udgivelser et salg på mellem 1.000 og 1.400 eksemplarer (afhængigt af om de er målrettet voksne eller børn).
Indførelsen af denne ordning, der allerede eksisterer i langt mere omfattende form for andre former for litteratur, skyldes i høj grad lobbyarbejde fra Grafills side (I modsætning til i Danmark, hvor tegneserieskaberne har deres egen fagforening, indgår de i Norge i en langt stærkere sammenhæng sammen med andre billedorienterede kunstnere). I samme regi arbejder man, som indledningsvist antydet, på etableringen af et nationalt kompetencecenter, muligvis i forbindelse med Serieteket, der pt. udelukkende er kommunalt drevet.
og
I modsætning til den væsentligt ældre tegneseriefestival Raptus i Bergen, der efterhånden er gået til i nostalgi og fankultur, er OCX… ved at blive en af den slags festivaler, der er med til at sætte dagsordenen indenfor subkulturen, og det på flere områder, fra det kunstneriske til det politiske. Må det fortsætte mange år endnu.
Læs hele reportagen her.